Globaliseringsdebat


Kenneth Haar (KH) indleder program debatten om globalisering med en anmeldelse af James Petras bog »Barbari eller Befrielse«. En hovedpointe i anmeldelsen er, at globalisering ikke for KH som for Petra blot er en forlængelse af imperialismen. KH ser globalisering som en selvstændig strategi: en neoliberale model for kapitalistisk kriseløsning.
Denne synsvinkel er mere troværdig og har »mere kød på« end alene at mene, at der reelt ikke er sket noget nyt, og at imperialismen blot har fået et mindre belastet navn. Men KH går et skridt videre, idet han stort set afviser at Globaliseringen er en konsekvens af den teknologiske udvikling.

Tankevarer

Uden at påstå at teknologien er den eneste motor i globaliseringen, tror jeg at de teknologiske forandringer er en absolut nødvendig forudsætning for den. Den teknologiske udvikling har gjort sådan en strategi mulig.

Nogle varer har målt i handelsværdi overtaget en stor del af markedet i løbet af de sidste femogtyve år, og har skabt nogle nye problemer for den kapitalistiske verdenshandel. Disse varer baserer sig på de nye kommunikationskanaler til Telefoni, TV og Internet. Hertil kommer at også kommunikationskanalerne hvori disse varer flyder er en blevet væsentlig vare i sig selv.

Dette har givet grobund for handel af digitalt baserede varer: software, underholdning og serviceydelser. En handel der favoriserede multinationale virksomheder fremfor nationale, og alle varer, der i kraft af deres digitale eller idébaserede natur nemme at kopiere. Det gælder ikke blot for computersoftware men også for medicin som Sydafrika viste under AIDS-sagen.

Den neoliberale strategi er ikke overraskende ikke liberal, men derimod helt ned i maven restriktiv. Frihandlens opgave i spillet om de nye varer er at kontrollere handlen, ikke at give den fri. En central traktat i WTO tager derfor sigte på kopisikring af disse varer.

Transport

En anden vigtig faktor i neoliberalismens gennembrud er faldende transportudgifter. Transport er en stadig mindre del af den samlede omkostning. Det gælder ikke blot for digitale varer, der kan kommunikeres via kabler, men også for «almindelige«, fysiske varer. For femten år siden var forklaringen faldende oliepriser, men tendensen er fortsat, også efter at oliepriserne er kommet op igen.

Forklaringen er at værdien er stigende i forhold til vægten. F.eks. har elektroniske komponenter i koncentrerede form kilopriser i nærheden af narkotika. Transporten, der tidligere var en central måde at holde konkurrenter fra livet på, er blevet en langt mindre del af spillet. Hvor lange transportveje tidligere favoriserede lokal produktion, er denne faktor i dag mindre væsentlig.

Beskatning af luft

Set fra nationalstatens side er tankevarer ikke nemme at beskatte. Det er nemmere med arbejdskraft, jord, varer og ditto produktionsmidler af den type, der flyttes med lastbiler. De digitale vare- og kapitalformer er ofte udenfor nationalstatens greb. Kun de kanaler som varerne flyder igennem vil kunne kontrolleres til en vis grad.

Den kraftige økonomiske vækst indenfor tankevarer der er sket de sidste femten år, har ikke øget nationalstaterne skattegrundlag overhovedet det gælder både i nord og i syd. Naturligvis ville det have været muligt at opsuge en del af overskuddet, men der har ikke været den store politiske vilje tværtimod er selskabsskatterne i Danmark faldet i samme perioden.

Produktionsmidlernes udvikling og alt det

Disse strøtanker er blot for igen at bringe det gamle begreb »produktionsmidlernes udvikling« i spil. Min fornemmelse er, at den teknologiske udvikling er en nødvendig betingelse for at den strategi, der kaldes globalisering, har kunnet sættes i værk.

indlæg i Enhedslistens nyhedsbre "Rød -grønne linjer " 2001