I
Sidelæns stirrer øjnene gennem
azurblå luft søvngænger famlende
i kobberfarvede
skyer:
tiden rasler som støbegods gennem gaderne
og også i dag er alt mindst et år
siden
og alle de forbipasserende
er gået i sig selv forlængst
II
Dette tegner du på en tavle i silende regn:
Kridtet opløses mellem mine fingre