Redaktionen er altså ikke lige i stødet i dag, men det var Nordbrandt til gengæld da han skrev det meget poetiske digt "Narrefisse". Her sammenlignes der blandt andet med Dantes guddommelige komedie, hvor "komedie" foreslås udbyttet med "narrefisse" og straks får piben (om man så må sige) en helt anden lyd.
Ved udvælgelsen af digte til denne udsendelse af "Dagens Digt", mente redaktionen dog at lige netop dette digt var for stærkt til en helt almindelig hverdag. Af dette kan man så udelade at vi måske også er en slags narrefisser - eller narreredaktører eller noget helt andet.Derfor behøver vi heller ikke omtale Henrik Norbrandt på denne plads. |
Vi springer derfor straks videre til første digt, hvor Dan T. har fået ordet. Her har han nedfældet en del tanker om kroppen mange basale - og sjælelige behov. "Din krop ligger og sover med min fremtid i sig" - kan det siges større og mere klart?
Din krop, sovende
Så mærkeligt
så vidunderligt
at se din krop dér
udstrakt i den første lette søvn
som en doven kat der når som helst kan lette
på øjnene igen
sé den slappes
sé alle hudens munde trække vejret synkront
under blidt sløret lampelys
og tænke
så mærkeligt
på denne krop
alt det en krop kræver
og fortjener
og skal få -
tænke for sig selv
helt stille
mens du ligger dér:
Denne krop skal have en varieret kost
en tid fir store bøffer
en tid for grøntsagssuppe
en tid for sort kaffe
en tid for pebermynte-chokolade
en tid for stiv whisky
en tid for müesli-flager
det skal alt sammen være der
der er plads til det hele i den krop -
Denne krop skal have kærtegn
vandes som en blomst
dyrkes som en mark
fra svimlende sugende swingende salige samlejer
til kælne klap og sirlige strygninger
fra bløde bid til nakkehårs-nap –
Denne krop er så mange glæder
og så mange farer venter den
fra forkølelse til feber til forfald
fra trafikulykker til rheumatisme
Fra influenza til invaliditet
eller døvstumhed eller død –
Åh jeg skal passe på denne krop
det dyreste jeg véd –
Din krop ligger og sover
med min fremtid i sig
og jeg véd det og jeg kan næsten ikke sé på den
så mærkeligt
så gennemsigtigt
og så vidunderligt
er det
er den-
Dan Turèll,
Kærestebogen, 1999
Dan Turèll |
Samme år
Det Skabtes Vaklen
Mit blik er standset på karmens planter:
det må gøre ondt at stå oprejst
en vinter lang i den kalkede jord
mellem varme stuer og klamme ruder,
bag hvilke om sorte, bladløse træer
tågen hænger som brudslør
ned i det kemiske lys
fra Meldahls gamle Idiotanstalt,
hvor der nu er forskning, døgnet rundt:
Betænk, dokktorer, det skabtes vaklen -
at ord er tøven bragt sammen af pauser
og stadig længere pauser, hvori ...
hjertets kolde musik,
hvid som saltvandets skum, kan høres.
Søren Ulrik Thomsen
"Det skabtes vaklen" 1999
| Sten Kaalø, f. 1945 er opvokset i Valby, hvor hans forældre drev en frugtforretning. Han gik på kunsthøjskole i Holbæk i 1963 og blev i 1965 optaget på lærerseminariet og senere teologistudiet, men færdiggjorde ingen af delene. Han havde fra 1966 diverse jobs, bl.a. som skuespiller, statist, mejerielev, boghandlerlærling og tallerkenvasker. Og så har han siden skrevet både prosa, lyryk, skuespil og salmer. |
PS: Du er velkommen til at kommentere, melde dig fra eller lignende ved at svare på denne mail. Forsøg dog ikke at sende til redaktionen @ dagensdigt.dk - den adresse findes ikke.