Kære læser

Ja, så er det Dagens Digt - nu med en rigtig historie, for medredaktøren
Mads har faktisk haft forfatteren til nedenstående som nabo.
Digteren kunne skimtes sidden til langt ud på natten med en bærbar og to stearinlys.
Han var i Fædrelandet for at modtage Nordisk Råds litteraturpris, men nåede vist
aldrig rigtigt at få pakket ud før han var rejst igen. Vi taler om Henrik Nordbrandt.

Pak ikke din kuffert ud

Pak ikke din kuffert ud! Ubevidst
kunne du komme til at sprede dens indhold
så det fristede dig til at se et mønster
ligesom bogstaverne i ordet, hjem.
Hvor noget manglede i symmetrien
ville du måske anbringe en plante
vande den, og begynde at holde af den.

Pak ikke din kuffert ud! Krigen
kunne bryde ud. Eller det der er værre:
Du kunne bilde dig ind, du var forelsket
og som en uundgåelig konsekvens
flytte ind i en gade med et navn
så gader, ikke som nu, blot var gader
men dødsdømtes færden i samme,

Pak ikke din kuffert ud! Det er bedre
at tage en krøllet skjorte på
end en der har hængt på en balkon
med udsigt til nogle disede øer
og er blevet strøget af en kærlig hånd,
lugt hellere af mølkugler end af lavendler.
Du kunne tro, du var en blomst.

Pak ikke din kuffert ud! Lad den stå
op ad væggen i et nøgent rum
hvor en nøgen elektrisk pære
ikke et øjeblik lader dig i tvivl om
hvor og hvem du er på Jorden.
Pak ikke din kuffert ud! Ikke et sekund
før du helt kan undvære den.

Og lad den så blive stående.

Henrik Nordbrant
fra ”Støvets tyngde” Gyldendal 1992

Henrik Norbrandt er f. 1946 har studeret kinesisk, tyrkisk og arabisk, og har boet de sidste mange år i hhv. Tyrkiet og Grækenland.
Han er militant ateist, og i perioder meget, meget vred på Danmark. Rygterne går at han er blevet mildere med alderen

Hvem ville ikke gerne være den dejlige pige i Schades digt - som står på hovedet i regnvejr og brøler som en tiger?
Medmindre man er en mand, så vil man nok bare gerne have denne dejlige pige - på hovedet - i regnen - som en tiger...eller noget i den stil?

En af de dejligste piger

Byen København er koncentreret
i et efterårslys, kalejdoskopisk,
sivende ind i dit vindu, igennem regn,
på dig, der står på hovedet, med regn

drivende opad i byen, i stedet for ned
mod horisonten – op mellem husene
mod røgen, der styrter fra skorstenenes rør
nedad i regnen, der sivende stiger

opad mod gaderne – medens du står
i sengen, på hovedet, medens du skriger
og hviner som én af de dejligste piger
og ruller dig rundt som en veltilfreds tiger.

Jens August Schade

Jens August Schade 1903-1978. Debuterede i 1926 med digtsamlingen ”Den levende violiln”.
Det altdominerende i Schades digte er erotikken og sanseligheden og han blev kendt som den lyse digter – måske også den lystne.

PS: Du er velkommen til at kommentere, melde dig fra eller lignende ved at svare på denne mail. Forsøg dog ikke at sende til redaktionen @ dagensdigt.dk - den adresse findes ikke.