Kære læser

Bedre bliver det ikke - det er tilsyneladende umuligt for redaktionen at holde et acceptabelt tempo.
Trods en del redaktionsmøder, som vi ikke vil kede læserne med (udover måske en anbefaling af at blende
frosne bær i drinks) er kadancen ikke ligefrem daglig.
Nu er det ikke vinter længere, og det er heller ikke 2015.
Alligevel starter udgivelsen denne højsommer 2016 med det, vi havde planlagt for to årstider siden, nogle
overvejelser Naja Marie Aidt gjorde sig angående vinterglæder.
Man kan spørge om det er i Grøndland (måske), i København (tjahh), i Broklyn (næhov) eller måske snare
hvorsomhelst.
Her dog blot noget af starten, da det er et herligt langt digt:

Vinterglæder

Se ud på november
Drikke te.
Læse fem svære digte
før kl. 08.00
Iføre sig noget sexet og enkelt.
Eller noget loddent og mørkt.
Ryste på hænderne.
Drømme om en by med kuplede tage
hvide ansiger i skumringen
en duft af frost og hud.
Huske at ringe til sin mor og far.
Huske at trække vejret.
Ligge vågen og komme i tanke om et vers.
Synge invendigt.
Drømme om en vulkan,
om mad. om en hyacint
i et jadefarvet glas.
Møde en gammel ven og være genert.
Blusse op.
Vodkarus og støjende musik.
Huske at ringe til et barn.
Glemme sine vanter.
Glemme at være sig selv.
Købe en ordbog over stednavne.
Trafikken, det røde lys fra hotellet.
Parken, våd og forvirret.
To desperate spørgsmål der klinger i hovedet
og så ryste på samme hoved
når nogen spørger om vej,
som om man selv var turist.
Vågne af onde drømme.
Ønske at være en anden.
Ønske at forsvinde.
Klippe noget smukt af papir.
Vågne af lyst.
Løse en krydsogtværs.
Drømme om troperne.
Tænke på rotter.
Tælle sine skridt.
Arrangere et møde mellem to for hinanden
ukendte.
Fortryde sit samtalekøkken.
Opdage at tiden virkelig er gået.

Naja marie Ajdt
fra "Poesibog"
Gyldendal 2008

Naja Maria Aidt er født i Egedesminde (Aasiaat - edderkopperne på Grønlandsk) i 1963.
Nu er hun bosat i Broklyn, og havde forgangne vinter et teaterstykker med sine digte sat op på Tater
Sorte Hest på Vesterbro. Det var geografien. Skal vi have fat i hendes værker, strækker det sig fra
noveller over digte, og i 2014 også en total collage "Frit Flet", der indeholder det hele og lidt mere samt en
masse foto lavet sammen med Line Knutzon og Mette Moustrup.

En anmelder skrev:
"Ønsket om at bidrage til debatten om køn og feminisme i Danmark er en drivende kraft bag bogen ligesom
ambitionen om at forsøge at finde ud af, hvad frihed er for en størrelse"


Naja Maria Aidt siger et sted, at hun skal opfinde en hel ny poetik, hver gang hunskriver en ny samling. Og
redaktionen, der har interviewet hende ved en skummel rygeseance backstage, fik den afsløring, at nok
mener hun at noveller og romaner interessante både at læse og skrive, men digte er nu engang det, hun
brænder for.

Det gør vi, og det gjorde en anden skribent også da han satte nedenstående på
papir:

24

Her ender havets værk kærligheds værk.
De der skal leve engang her hvor vi ender
hvis det sker at erindringens sortnede blod flyder over
lad dem huske os svage skygger blandt asfodeller
lad dem vende mod Erobos offerdyrenes hoveder:

Vi der ingenting ejer skal lære dem fred.

Giorgos Seferis
Fra "Mythistorima", 1935
i "Digte", Gyldendal 1963

Giorgos Seferis er født i Smyrna i 1900. Familien flygtede fra Osmannerne i 1914.
Han blev jurist i Paris og diplomat i London. Tilbage til Paris måtte han så flygte fra Tyskerne.
"Strofi" (Vendepunkt) blev hans første digtsamling fra 1931, og i 1963 fik han nobelprisen i litteratur.


Asfodel er en plante, der i græsk mytologi er knyttet til døden og underverdenen.
Erobos er dødsguden, født af Kaos, men er også en særlig afdeling af underverden.

Det er de sidste par liner af et meget langt digt.
Tag lige og læs dem igen.

Og når du så er færdig kunne du fortsætte med dette:

Hjemkomst

Hvordan vil jeg finde den, fædrenestaden?
I Flyversværmenes spor
Kommer jeg hjem hjem.
Hvor ligger den mon ? Hvor de uhyre
Bjerge af røg rejser sig.
Det dér i brandene
Det er den.
Hvordan vil den modtage mig, fædrenestaden?
Før mig kommer bombemaskinerne. Dræbende
sværm
Flyver i forvejen. Ildsvåder
Melder sønnens komme.

Bertolt Brecht - tysk digter, forfatter og dramtiker. 1898 til 1956. Antifacist og socialist.
"Han som griner, har endnu ikke hørt de dårlige nyheder" skrev han i et essay med titlen "Kynisme",
sammesteds som han skrev "Først kommer maden, siden moralen". Ovenfor blot et glimt af at være
flygtning.



PS: Du er velkommen til at kommentere, melde dig fra eller lignende ved at svare på denne mail, eller sende til redaktionen@dagensdigt.dk
Du kan også finde redaktionen på http://dagensdigt.dk