Kære læser

Margaret Thatcher døde for ikke så længe siden, og her fra redaktionen ønsker vi hende naturligvis det bedste der kan leveres der hvor hun måtte komme hen.

Vi kan så ikke lade være med ved samme lejlighed at nævne Pablo Neruda, den Chilenske digter, der bestemt også er død, og netop gravet op igen for at se hvordan han egentligt kom af dage. Kort tid før hans bortgang var flere andre nemlig sovet ind på det samme hospital, flere af dem kritikere af den daværende diktator eller blot folk med synligt socialt sindelag. Om flere af disse har det vist sig at de var blevet forgivet.

Mens den lidt forsinkede politiundersøgelse pågår, vil vi hylde Neruda ved at bringe et af hans mindre kendte digte:

Jeg vil ikke gå klædt
som en bog,
jeg kommer ikke ud af et bind,
mine digte
har ikke spist digte,
de sluger lidenskabelige hændelser,
de ernærer sig af livet
under åben himmel,
de henter deres føde
af jorden og menneskene.

Pablo Neruda
Uddrag af "Ode til bogen II"

Neruda er født i 1904 og regnes af mange for en af Latinamerikas vigtigste digtere. De har muligvis ret, men han var også politiker, og stillede i 1970 op som præsidentkandidat for Kommunistpartiet. Han trådte dog tilbage for i stedet at støtte den fælles socialistiske kandidat Salvador Allende, der vandt valget. I 1973 blev Allende væltet og dræbt af et amerikansk støttet militærkup, og kort efter døde også Neruda.

Heller ikke F.P. Jac - kendt som manden der skrev: "En stribe tyk Bernaise inden showet lukker" - overlevede livet. Hans indgang til digtningens havde dog en anden vinkel, som feks nedenfor.

Min generation er en stribe vellyst i denne store eftermiddag,
min generation er ud af poesien og så de store håndtryk på cafeerne,
min generation er den sidste og den sidste af sin art

Og det passer nok på alle generationer der har haft eller har adgang til cafeer med eller uden vandpiber og myntethe, gadehjørner, parkbænke eller i det hele taget steder at gå til eller gå til i eller på.

Men han er betragtelig mindre "inklusiv" - et begreb redaktionen ikke tager ansvaret for - når han skriver:

Jeg kan love jer at der bliver fejende drøn på årtiet fra nu af,
gem jer hellere allerede i professoratstolene
for det er nossernes stjernebillede der interesserer os

FP Jac

Vi har tidligere præsenteret F.P.Jac, og skønt der sikkert er meget mere at sige gør vi det ikke.

F.P. Jac opholdt sig så vidt vides kun på fire bestemte lokationer i den indre by, og det "fejende drøn" blev måske derfor aldrig allemandseje. Det kan man dælme heller ikke sige om Klaus Hoeck, som du kan tage en kinddans med nedenfor:

Lao Tse går bostave
ligt gennem dette vers
i en sky af blommeblomster. Han går
ned ad en mørk trappe
dette brændende (k)
uden trin med et bånd om sit hår
dette brændende (k)
og en vrietorngren i hånden.
Han er på vej imod det
uudsigelige, dét
sted i digtet som ikke findes, som tåber
derfor kalder intet. Se
derimod tomheden efter Lao Tse

Klaus Høeck,
"Calzone" 1981

Vi har tidligere præsenteret Klaus Høeck, og det må være nok

De to redaktionister er som disse digtere alle i den tunge ende af tyverne, men læste ikke meget i 1964 da bogen "Digte?" udkom.
Næste udkog er derfra, og opnåede at blive motto for den jugoslaviske forfatter Miodrag Bulatovic´s bog Gullo Gullo, det er på sin side en forrygende historie om chokoladekongen Nossak der bortføres af en gruppe bypartisaner opkaldt efter det lille arrige dyr jærven, hvis latinske navn er Gullo Gullo (vi har den til udlån for interesserede, altså bogen af Bolatovic)
Alligevel handler bogens motto - skrevet af Vagn Steen - om noget lidt andet:

den der fanger fuglen fanger ikke fuglens flugt
den der maler rosen maler ikke rosens duft

den der skriver digtet maler ikke rosens duft
den der skriver digtet fanger ikke fuglens flugt
den der læser digtet læser ikke rosens duft
den der læser digtet fanger ikke fuglens flugt

den der ikke kender rosens duft kan ikke
den der ikke fanger fuglens flugt kan ikke

den der kender fuglens flugt kan male
den der kender fuglens flugt kan skrive
den der kender fuglens flugt kan læse

den der kender fuglens flugt forstår
at fuglens flugt kan fanges i et digt

der der kender fuglens flugt forstår
at digtet lyder:

den der fanger fuglen fanger ikke fuglens flugt

Vagn Steen
Digte?

Man fristes til at råbe "J'adore Paris" eller noget andet storslået, og da vi ikke her på kontoret har fået nok af Vagn Steen, så følger nu hans lette omskrivning af et kendt, dansk bonmot om

RØNNEBÆR

Vi er sure sa ræven sagde rønnebærrene
men vi er også røde
og det kan enhver se

den røde farve varmer os
den røde farve lyser i børns øjne
når de er mætte af ferie
den røde farve lyser i fugleøjne
når de flyver mod os
den røde farve lyser over dyrestegen
når suppejægerne væbner sig
den røde farve glæder alle
undtagen ræven

den kan selv være sur

Vagn Steen
Digte?

Vagn Steen (født 1928 i Holbæk) er uddannet Cand.Mag i dansk og historie senere professor i konkret lyrik i U.S.A. Vagn Steen er konkretist og indførte konkretismen i Danmark. Han har gennem mange år været fortaler for en mere demokratisk og legende litteratur, der ikke var forbeholdt den intellektuelle elite.

Det blev en større udsendelse denne gang, men vi kan ikke lade være, og du, kære modtager, ved ikke lige hvordan du skal afmelde denne mail, og det er heller ikke sikkert at den overhovedet kan afmeldes.

PS: Du er velkommen til at kommentere, melde dig fra eller lignende ved at svare på denne mail. Forsøg dog ikke at sende til redaktionen @ dagensdigt.dk - den adresse findes ikke.